Thomas Frank og co meldes interesseret i United-spiller
Den tidligere chefscout i United, Mick Brown, bekræfter, at Garnacho er på Tottenhams ønskeliste.
“Det ser ud til, at Tottenham kan miste Heung-min Son, enten til MLS eller Saudi-Arabien, så de leder allerede efter en afløser,” siger Brown ifølge Football Insider.
Han fremhæver, at Garnacho har imponeret i United og har stort potentiale, og han er overrasket over, at manager Ruben Amorim tilsyneladende er villig til at lade ham gå.
Brown vurderer, at Garnacho vil være en fremragende forstærkning for Tottenham, men advarer om, at Uniteds offentlige signal om at ville af med ham kan presse prisen ned.
“United vil nok være nødt til at sænke prisen, fordi de skal af med ham, og det kan betyde, at Tottenham kan gøre en god handel i de sidste dage af vinduet, især hvis Son forlader klubben,” forklarer Brown.
Tottenham står således klar til at udnytte Uniteds behov for at sælge, mens de selv mangler en erstatning for Son.