Stort FCK-talent jagter spilletid: Men hvem vil leje ham?
Derfor spekuleres der nu i, om den unge angriber kan blive udlejet, da FCK angiveligt har sat et højt prisskilt på ham. En udlejning kunne derfor være attraktiv for klubber, der ønsker at hente et stort talent, men som måske ikke kan matche FCK’s krav ved et direkte køb.
Mulige destinationer kunne være Superliga-konkurrenter, men også udenlandske klubber som Rosenborg i Norge, hvor der allerede findes en forbindelse til FCK i form af cheftræner Alfred Johansson, der tidligere har arbejdet med københavnernes ungdomshold.
Andre oplagte bud på klubber, der kunne få gavn af Amin Chiakha, er Viborg og FC Fredericia. I Viborg har cheftræner Nickolai Lund også en baggrund i FCK, hvilket kunne gøre et samarbejde naturligt.
Det er velkendt, at FC Fredericia er på udkig efter en klassisk angriber, og her passer Chiakha godt ind, da hans profil skiller sig ud i forhold til det nuværende trupmateriale.
Hvor Chiakha havner henne, eller om han bliver i FCK, må fremtiden vise.