Jasmin Beganovic

Mourinho utilfreds med klubbens fans

Jose Mourinho er alt andet end tilfreds med klubbens fans. Avisen El Pais hævder, at Mourinho er utilfreds med opbakningen fra fansene.
"Kongeklubben" har i år fået en noget blandet start på sæsonen, hvor man halter gevaldigt efter Barcelona. Klubbens fans er ikke blege for at lufte deres utilfredshed, hvilket kom til udtryk i den seneste hjemmekamp mod Espanyol, hvor der blev buhet af holdet.

Jose Mourinho har mildest talt fået nok af klubbens fans, der ifølge ham ikke bakker holdet ordentlig op. Portugiseren er så utilfreds, at han ifølge avisen El Pais skulle have sagt følgende til sin trænerstab:

- Jeg har været i mange klubber, men denne klub indeholder den værste fodboldkultur. Selv Uniao de Leirias fans bakkede klubben bedre op.

Det virker til at være enden for Jose Mourinho i kongeklubben, der altså også nu er kommet i modvind blandt klubbens fans.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER