Spanien: La Liga
FT
1 - 0
(1 - 0)
Valencia
Real Madrid
D. López Noguerol (33)
V. Júnior (90)
Louis Andersen

Valencia straffet efter racistiske tilråb mod Vinicius

De racistiske tilråb og sange, som fans af Valencia sendte mod Vinicius får nu konsekvenser.
La Liga-klubben Valencia bliver nu straffet for at klubbens fans kom med racistiske sange og råb rettet mod Real Madrid-stjernen Vinicius i søndags. Klubben skal lukke sydtribunen på sit stadion, Mestalla, i de kommende fem kampe, det melder Det Spanske Fodboldforbund på deres hjemmeside. Valencia har fået ti dage til indgive en eventuel klage over afgørelsen.

Vinicius fik allerede racistiske tilråb da Real Madrid-spillerne gik ud af holdbussen foran stadion inden kampen. Mandag valgte Real Madrid at anmelde tilråbene til politiet som en hadforbrydelse mod den brasilianske stjerneangriber.

Valencia har meldt ud, at de fans, som er blevet hørt eller set råbe racistiske udsagn, vil få livstidskarantæne fra holdets hjemmekampe på Mestalla. Udover at Valencia ska lukke sydtribunen så slipper Vinicius for at få karantæne, efter at han i kampens afslutning fik et rødt kort.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER