Så meget tilbyder Real Madrid og Liverpool Jude Bellingham
Liverpool var villige til at smadre deres lønstruktur for Bellingham.
Det ligner, at Jude Bellingham skal tørne ud for Real Madrid i næste sæson. Det sker på trods af at der har været kolossal stor interesse for den unge englænder fra flere af de største fodboldklubber i Europa.
Sidste måned kom det frem, at Liverpool havde trukket sig fra racet om at hente Jude Bellingham, grundet den høje pris Dortmund forlanger for ham. Jürgen Klopp og kompagni var dog meget opsatte på at hente det 19-årige stjerneskud, og man var højst overraskende klar til at smadre sin lønstruktur for at sikre sig hans underskrift.
George Glinski har i en artikel på Express løftet sløret for, at Liverpool var villige til at matche og sågar overgå Real Madrids kontrakttilbud til Bellingham. Glinski melder, at Real Madrid vil gøre Bellingham til den anden bedst betalte i truppen, hvilket betyder, at han vil modtage et sted i mellem 3.100.000 - 3.250.000 kroner om ugen. Den løn var Liverpool altså klar til at give Bellingham, men det var Dortmunds høje pris på Bellingham, som fik den engelske storklub til at trække stikket. Dortmund forventer ifølge rapporten at få over én milliard kroner for midtbanestjernen.