Danmark: Superligaen
Brøndby Stadion
Brøndby IF
AGF
Daniel Hvalsø Carlsen

Historisk kampdag i Brøndby: Men der er også bekymringer

Både Brøndbys kvinder og herrer spiller mod AGF i morgen.

Det er noget af et program, Brøndby IF præsenterer i morgen.

Først tager kvindeholdet imod AGF kl. 12:30. 

Derefter følger herrernes topbrag imod samme klub kl. 16. 

Det dobbelte kampprogram sker som følge af Brøndbys fejring af, at det i disse dage er 40 år siden, klubben vandt sit første mesterskab. 

Jo, den er god nok. Dengang startede ligaen i foråret og sluttede ud på efteråret. 

Det var først i 1991, at man gik over til at spille fra sensommer til sidst på foråret - som i langt de fleste andre ligaer i Europa. 

Således blev en ‘hel sæson’ afviklet i foråret 1991 for at indføre det nye format. Brøndby var forsvarende mestre, da Morten Olsens drenge havde vundet DM-guld i efteråret 1990.

Den historisk korte Superliga i foråret blev også vundet af Brøndby IF, før det fra og med 1991-92 blev moderne tider i Danmark. 

Lyngby Boldklub vandt den første efterår/forårs-sæson. 

Det var derfor de kongeblå, som var danske mestre, da Danmark blev europamestre i den magiske sommer af 1992.

Men hvad med banen?!?

Det hele lyder naturligvis meget festligt. Der skal nok komme en del flere fans til kvindeholdets kamp, end der plejer at dukke op. 

Arrangementet har dog den ulempe, at banen på Brøndby Stadion først skal lægge græs til kvindernes opvarmning, derefter 90 minutters kamp. Derefter herrernes opvarmning 

Til slut rosinen i pølseenden: 90 minutter + det løse med belastning fra herrernes fodboldstøvler. 

Det er vel en reel bekymring, at banen ikke er i bedste stand, når teknikere som Vallys, Wass og Ambæk skal folde sig ud. 

Greenkeeperne får noget at se til.

Der lades op til en historisk dag i Superligaen: