Niklas Gerster

Napoli-profil er skadet – kan misse nøgleopgør

Det tyder på, at Napoli må se bort fra en af deres største offensive stjerner i minimum nogle uger.
Napoli har leveret en brandsæson, og er godt på vej imod et overbevisende italiensk mesterskab. Foruden succesen i hjemlandet er de også iblandt de sidste otte hold i Champions League. Men nu ser det ud til at Napoli må undvære en nøglespiller i det store opgør, hvor de møder landsmændene fra AC Milan.

Der er tale om napolitanernes nigerianske bomber Victor Osimhen. Ifølge det italienske medie La Gazetta dello Sport er den 24-årige angriber blevet undersøgt efter, at han hjemvendte fra landsholdstjeneste, hvor han oplevede gener.

Undersøgelserne viste, at Osimhen har pådraget sig en muskelskade, som betyder, at han misser weekendens Serie A-opgør, som også er imod AC Milan. Desuden skulle skaden også betyde, at han vil være tvivlsom til det første Champions League-opgør i Milano den 13. april.

Nedslående nyheder for Napoli da Osimhen har bombet hele 25 mål ind for dem i denne sæson, og han vil utvivlsomt være en svær mand at undvære i så afgørende en fase af sæsonen.

Det præcise omfang af skaden kendes dog endnu ikke helt. Klubbens præsident Aurelio De Laurentiis har meddelt, at han vil misse et par uger. Der skulle komme opfølgende undersøgelser af skaden i næste uge.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER