Eriksen tjente over 1,3 millioner kroner om ugen
Christian Eriksen er ifølge Daily Mail et opsigtsvækkende transfermål for Wrexham, men hvis waliserne skal hente den danske midtbanestjerne, kræver det en lønmæssig kompromisløsning i begge lejre.
Eriksen fik ifølge Capology omkring 150.000 pund om ugen i Manchester United – langt over, hvad Wrexham kan og vil betale. Selv med fri transfer vil lønpakken være enorm i forhold til klubbens eksisterende struktur.
Et mere realistisk pejlemærke kunne være den korte kontrakt, han havde i Brentford, hvor han tjente 30.000 pund ugentligt. Selv det ville dog gøre ham til Wrexhams klart bedst betalte spiller.
Klubben, der er ejet af Hollywood-duoen Ryan Reynolds og Rob McElhenney, skal forberede sig på første sæson i Championship siden 1982. Seks spillere er allerede hentet ind denne sommer – men Eriksen ville være den klart største profil og den dyreste investering til dato.