Daniel Fisker

Klar besked: Så meget koster Casemiro

På den spanske radiostation har man spekuleret i, hvor meget Manchester United skal betale, hvis de vil have fingrene i Real Madrid-dynamoen Casemiro.
Denne sommer har Manchester United været stærkt repræsenteret på rygtebørsen, hvor der har svirret rygter om, at klubbens nye manager, Erik ten Hag, vil sætte sit eget præg på Manchester United-truppen. Et af de seneste transferryger går ud på, at ”The Red Devils” vil have fingrene i Casemiro, og nu er rygtet blevet behandlet i spansk radio.

Transferpanelet på den spanske radiostation Onda Cero er overbevist om, at 520 millioner kroner vil være for godt et bud til, at Real Madrid vil være i stand til at afvise det. ”Los Blancos” betalte i sin tid 45 millioner kroner for brasilianeren, da de i sommeren 2013 købte ham i São Paulo.

Casemiro, som imidlertid er blevet 30 år gammel, har haft en flot karriere i den spanske hovedstad, hvor han foreløbig har spillet 336 kampe og – blandt meget andet – har vundet fem Champions League-titler. På trods af et meget flot CV er 520 millioner kroner måske en for stor mundfuld for Manchester United.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER