Fodbold nyheder

Fem ting som Ten Hag har forandret

Af Torsten Brix

Det nye Manchester United…

Article image

Selvom Erik Ten Hag kun har været ansvarlig for Manchester United i nogle få kampe, kan man tydelig aflæse hans aftryk på Premier League-truppen.


Indkast.dk har kigget nærmere på Manchester United efter deres træningstur op til sæsonen og flere ting er forandret – måske til noget bedre…samlet?


1. Fodbold i første række
Manchester Uniteds preseason-tur har haft bedre balance imellem træning og det kommercielle. Tidligere United-managere har på disse ture været utilfredse med, at det kommercielle havde en for stor rolle i forhold til det fodboldmæssige.

Det har Ten Hag ændret, og i Melbourne slog han fast, at fodbolden er det vigtigste, næst vigtigste og tredje vigtigste – først herefter kommer det kommercielle. Dette betød blandt andet, at han ændrede spillernes program til at få mere træningstid og mindre af alt mulig andet.


2. Disciplinen
Det kan forekomme underligt, at nogle af verdens bedste fodboldspillere har et problem med at holde faste aftaler og rammer – men det virker til at have været tilfældet hos Manchester United, siden Sir Alex Ferguson forlod klubben. Den ilte skotte ville ikke have, at nogen spillere gjorde ting, der skadede sammenholdet, og flere gange blev højtprofilerede spillere smidt på porten, hvis de ”blev større end klubben”.

Erik ten Hag er kendt for at holde en høj disciplin i de klubber, som han været i. Dette er nu blevet overført til spillerne på Old Trafford, hvor der er blevet indført et alkoholforbud for spillerne i alle kampuger i sæsonen. Om dette har Bruno Fernandes ifølge Ekstra Bladet sagt:

- Jeg tror, vi har manglet den disciplin i et stykke tid. For mig handler disciplin ikke kun om, hvordan du spiller, om din position på banen og hvad du skal gøre, men også om det uden for banen. Jeg synes, at det er rigtig godt, at han (ten Hag, red.) gør det.

Udover alkoholforbuddet er der blev indført hårde bødestraffe ved at komme for sent og spillerne skal spise sammen med resten af personalet – tre gange om dagen. Under Ralf Rangnick var det eftersignende op til den enkelte spiller at bestemme, hvornår han ville spise, men dette har Ten Hag ændret.


3. Højt pres og masser af løb
Den rigtige kost er vigtig for Ten Hag, eftersom han har skuret op for antallet af træninger. Men han har også indført bestemte træningsøvelser. Ten Hag har ry for at skabe en bestemt og fast struktur for sine hold, og han vil blandt gøre det til en fast bestanddel af træningen fremover, at spillerne skal udføre øvelsen "11 mod nul", hvilket skal medføre, at spillerne kan deres position og opgaver til hudløshed.

Derudover er intensiteten af træningen og derigennem spillernes fysiske forfatning ændret. Som et krav hertil vil Ten Hag op til turneringsstart gennemteste alle spillernes kondition, hvor de blandt andet skal være i stand til at gennemføre dobbelte daglige træningspas uden problemer. Dette gøres for, at Ten Hag kan implementere sin spillestil, som kræver en masse løb af hans hold, da han vil presse højt på banen med hurtigt genpres.

Under Manchester Uniteds træningskampe har det høje pres været praktiseret og derudover har spillerne løbet langt mere. Backerne har f.eks. lavet masser af overlap og været meget offensive samt mere bevægelige.


4. Martial og Sancho er til at kende – igen
Anthony Martial og Jadon Sancho havde begge en forfærdelig sidste sæson, men disse to spillere har virkelig nydt godt af, at Ten Hag er kommet til. De har begge lavet tre mål i træningskampene, og det står i stor kontrast til sidste sæson for begge. Martial lavede et mål, inden han blev udlejet til Sevilla og virkede utilfreds med alt.

Begge spillere virker nu skarpe og sultne efter genrejsning samt har udvist en helt anden indstilling. Måske kommer Sancho til at vise langt mere i den kommende sæson, end den unge englænder gjorde i den dårlige debutsæson, hvor United sluttede på en sjetteplads.


5. Ronaldo – hvem?
Om Ronaldo er i Manchester United i den kommende sæson, er fortsat uvist og om den aldrende – og ellers veltrænede - superstjerne passer ind i dette presspil og om han kan se sig selv i den hårde disciplin er uvist. Men… skal Ronaldo forlade Old Trafford? Indkast.dk har tidligere i disse linjer i artiklen - Fall of The Red Empire skrevet:

Her springer vi ned i en bombe… Ronaldo er med rette elsket af mange, men… han er ikke fremtidens mand på Old Trafford, og den næste manager på Old Trafford skal tænke i fremtidsløsning. Ronaldo har et gigantisk ego, som ikke passer til situationen i Manchester United. Derudover er han blevet 37 år og alene af den grund har han ingen fremtid i Manchester United.

Eftersom Ronaldo ikke var med flyveren til den lange og vigtige træningstur forud for sæsonen, virker det næsten underligt, hvis han skulle være en del af truppen til den kommende sæson. Atletico Madrid-præsident Enrique Cerezo har tidligere slået fast, at det næsten er umuligt at hente Ronaldo til klubben. Skulle han være en del af ”det nye United”, er han i hvert fald bagud på point, efter de andre offensive kort har gjort det godt på træningsturen.

Forklaringen med, at hans manglende deltagelse skulle skyldes ”familiære årsager”, tror ikke ret mange på. Mere sandsynligt kunne det være, at Ronaldo er i gang med at finde en anden klub, hvortil han passer bedre, efter Teg Hag er i gang med at lave ”Det nye Manchester United”.

Mere om Manchester U

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik