Fodbold nyheder

Medie:
Chelsea tæt på profileret Serie A-stopper

Af Asbjørn Steffensen

Premier League-klubben er angiveligt tæt på at opruste defensiven med Napolis Kalidou Koulibaly.
Article image
Ritzau-Scanpix
Napolis senegalesiske midterforsvarer, Kalidou Koulibaly, skulle være tæt på et skifte til den engelske storklub, Chelsea.


Det skriver det amerikanske medie The Athletic tirsdag aften.

Mediet skriver, at de to klubber og den 31-årige senegaleser er tæt på at nå til enighed om en handel, der sender ham til London-klubben på en længerevarende aftale. Transfersummen skal ligge i omegnen af 300 millioner kroner.

Koulibaly går snart ind i det sidste år af sin kontrakt med Napoli, hvor han har været fast mand, siden han kom til i 2014.

Chelsea har mistet både Antonio Rüdiger og danske Andreas Christensen til henholdsvis Real Madrid og Barcelona denne sommer og skal derfor have oprustet defensiven.

Koulibaly har nået 317 kampe for Napoli og vandt i sommer African Cup of Nations med Senegal.

Mere om Kalidou Koulibaly

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik