LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

Bliver Haaland ligesom Grealish – i Manchester City?

Superangriberen skal tilpasses City-angrebet, mener Peter Kjær.
- Ingen vil stille sig op og sige, at det er vanvittigt at købe ham. Han kan jo virkelig lave mål, og det gør ham interessant for alle hold. Men når man dykker længere ned i det, er han jo en meget speciel type. Derfor er det spændende at se, om han passer ind hos Manchester City.

Sådan siger Premier League-eksperten Peter Kjær i dagens udgave af Jyllands-Posten efter Manchester City har købt stjerneangriberen Erling Haaland. Nordmanden har lavet 85 mål for Dortmund i 88 kampe, men alligevel er det ikke sikkert, at han bliver en succes i Manchester City, slår Kjær fast:

- Haaland skal have tid til at tilpasse sig, og man skal ikke forvente, at han scorer 40 mål i sin første Premier League-sæson. Der skal ske noget – både med ham og Manchester City – for at få samarbejdet til at fungere.

- Vi har senest set det med Jack Grealish, der var en kæmpe profil i Aston Villa. Her var han vant til, at alt spillet gik gennem ham. Han har prøvet at spille på den samme måde i City, men det lykkes ikke rigtigt. På samme måde havde Raheem Sterling brug for tid til at tilpasse sig, efter han kom fra Liverpool.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder