Tottenham vil skille sig af med vraget midtbane-duo
Af Asbjørn Steffensen
Både Dele Alli og Giovanni Lo Celsos dage som Tottenham-spillere kan meget vel være talte.
De store historie inden kampen var, at Conte havde vraget midtbanespilleren Dele Alli til søndagens brag. Også argentinske Giovanni Lo Celso og franske Tanguy Ndombele var blevet siet fra.
Nu forlyder det, at klubben er villige til at sælge Alli og Lo Celso i dette transfervindue. Det skriver flere medier blandt andet GOAL og The Athletic.
Specielt Alli har været en kæmpe profil for London-klubben, men har de seneste sæsoner været langt fra det niveau, han viste for et par år siden.
Ingen af spillerne har spillet en væsentlig stor rolle for klubben, siden Conte overtog tøjlerne i november.
Alli står noteret for 269 kampe for Tottenham, mens det for Lo Celso er blevet til 84.