Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
1 - 0
(1 - 0)
Juventus
Malmö FF
M. Kean (18)
Philip Dar

Optakt: Juventus-Malmø FF

Der venter en svær, men lærerig, sidste CL-dans for Malmø FF, når de gæster italienske Juventus onsdag aften.
Kommentar:

Der forventes ikke den store forskydning i Gruppe H i Champions Leagues gruppespil. Den eneste mulige ændring, er et pladsbytte mellem gruppens store forhåndsfavoritter Chelsea og Juventus, men begge hold forventes at hente tre point i sidste spillerunde, så ændringen beholder nok betegnelsen ”muligt scenarie”. Chelsea og Juventus er nemlig allerede videre til knockoutfasen i Champions League med 12 point efter fem kampe, mens Zenit er på vej i Europa Leagues ditto med fire point og Malmø FF altså helt ud i mørket med blot et enkelt point.

Juventus og Malmø FF mødtes i gruppespillets første spillerunde. Her sejrede det italienske storhold med 0-3 på mål af Alex Sandro, Paulo Dybala og Alvaro Morata, alle indenfor de første 45 minutter. De to mandskaber var også placeret i samme gruppe i 2014. Her vandt Juventus begge opgør med cifrene 2-0.

Juventus har haft det svært i den hjemlige liga denne sæson. De mangedobbelte mestre ligger aktuelt nummer fem, 11 point bag førerholdet AC Milan. Dog har Torino-klubben vundet de sidste to opgør med 2-0, på udebane mod oprykkerholdet Salernitana og på hjemmebane mod Genoa.
Malmøs sæson er slut efter opgøret mod Juventus, da den svenske liga fører kalenderåret og sæsonen er dermed slut. Det endte godt for Malmø i år, da de endnu engang blev svenske mestre på trods af spænding til det sidste og et mesterskab afgjort på målscoren. 0-0 på hjemmebane mod Halmstad var nok til at holde AIK Stockholm bag sig og sende mesterskabet til Malmø FF.

Karantæner og skader:

Ingen af de to mandskaber har nogle karantæneramte spillere. Dog er følgende spillere ude med skade:

Juventus:
Federico Chiesa (Muskelskade)
Danilo (Muskelskade)
Mattia De Sciglio (Knæskade)
Weston McKennie (Knæskade)
Mattia Perrin (Sygdom)

Malmø FF:
Jonas Knudsen (Knæskade)
Ola Toivonen (Knæskade)

Bud på kampens profil

Mit bud på kampens profil, er Juventus´ argentinske offensivspiller Paulo Dybala. Det må forventes, at Juventus stiller op med stærkeste opstilling for at jagte sejren og chancen for at spille sig videre på førstepladsen, hvis Chelsea, mod forventning, skulle smide point mod Zenit. Dybala har scoret i Juventus seneste to opgør og scorede som nævnt også i de to mandskabers første møde.

Bud på kampens resultat

Jeg tror ikke på, at Malmø FF kan byde Juventus op til dans. Jeg forventer, at svenskerne kommer med et defensivt udtryk, men de italienske værter bør have klassen til at lirke dem op. Så mit bud på kampens resultat er 3-0 til Juventus. Og et friskt bud på målscorere kan jeg da også godt komme med. Det må blive Dybala med to mål og svenske Dejan Kulusevski med et enkelt mål.

Kampen spilles onsdag aften kl 18:45 og kan ses på Viaplay.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER