Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
2 - 0
(1 - 0)
Real Madrid
Inter
T. Kroos (17), M. Asensio (79)
N. Barella (64)
Asbjørn Steffensen

Optakt: Real Madrid - Inter

Indkast.dk kigger frem mod tirsdagens kamp om førstepladsen i Champions Leagues gruppe D mellem Real Madrid og Inter.
Kommentar:
Tirsdag har vi har en vaskeægte topkamp i vente med to hold i forrygende form. Champions Leagues konger fra Real Madrid tager imod de italienske mestre, Inter. Første- og andenpladsen i gruppe D skal fordeles mellem de to mandskaber og begge hold vil gå indædt efter de tre point.

Real Madrid er inde i en utrolig god sejrsstime hvor de har vundet otte kampe i træk i alle turneringer. Los Blancos fører komfortabelt La Liga med otte point ned til Sevilla på andenpladsen. Klubbens to offensive profiler, Karim Benzema og Dominic Vinicius, topper topscorerlisten med henholdsvis 12 og 10 mål. Førnævnte profiler har generelt været klubbens to største højdepunkter denne sæson, og er med i stort set al Real Madrids offensive opspil. Benzema har udviklet sig til at være en af de mest komplette og kloge angribere i verden. Men defensiven bærer også et stort ansvar for klubbens succes denne sæson. David Alaba og Eder Militao udgør et godt og stærkt makkerpar, og der bliver ikke talt meget om Sergio Ramos i Madrid længere.

Inter er ligesom deres spanske modstandere på tirsdag i storform og har kun tabt en enkelt kamp siden midten af september. Fem sejre de sidste fem kampe siger statistikken og vidner om, at Inter fortsætter den gode form fra sidste sæson. Nyindkøbene Edin Dzeko, Hakan Calhanoglu og Joaqin Correa har vist sig at være gode køb og bidrager med masser af mål og assists i offensiven. I forsvaret udgør Milan Skriniar, Stefan De Vrij og Alessandro Bastoni en bundsolid defensiv, der ikke lukker mange mål ind. Blot 15 indkasserede mål i Serie A og tre i Champions League er det blevet til. Træner Simeone Inzaghi har formået at bygge videre på et godt fundament fra sidste sæson, og håber nu på europæisk succes, som da klubben vandt turneringen i 2010.

Karantæner og skader:
Real Madrid:
Bale G.
Ceballos D.
Benzema K.

Inter:
Correa J.
Darmian M.
Eriksen C.
Kolarov A.
Ranocchia A.
de Vrij S.

Bud på kampens profil:
Hakan Calhanoglu har scoret tre mål og lavet to assists i sine fem seneste kampe for Inter. Tyrkeren lavede det forbudte skifte fra Milan til Inter i sommers, og har udviklet sig til at være en stor profil Nerazzurris midtbane og har altid en fod med i det opbyggende spil samt farlig på dødbolde med sit højreben.

Bud på kampens resultat:
Med kampens betydning taget i betragtning er der chance for påpasselighed hos begge mandskaber. Begge hold har haft held med omstillinger denne sæson, men ved også hvordan forsvarer i den anden ende. Real Madrid er på hjemmebane og har kun tabt en enkelt gang siden januar på Bernabeu. Et bud fra redaktionen lyder på 1-0 til Los Blancos.

Kampen fløjtes i gang tirsdag aften klokken 21:00 på Estadio Santiago Bernabeu i Madrid. Dommer er tyske Felix Brych, og kampen kan ses på TV3 Sport og Viaplay.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER