Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
2 - 0
(1 - 0)
Real Madrid
Inter
T. Kroos (17), M. Asensio (79)
N. Barella (64)
Asbjørn Steffensen

Lækre detaljer, rødt kort og drømmemål - da Real Madrid bankede Inter

Real Madrid viste europæisk klasse og rutine, da de tirsdag aften slog Inter og rendte med førstepladsen i Champions Leagues gruppe D.
Det legendariske Estadio Santiago Bernabeu dannede tirsdag aften rammerne om det helt store Champions League-brag i sidste spillerunde - Real Madrid mod Inter. Førstepladsen i gruppen var på spil og begge mandskaber var helt klar til at gå efter sejren.

Den spanske kongeklub fra Madrid havde den fordel, at de var to point foran de italienske mestre og kunne derfor nøjes med et uafgjort resultat. Inter derimod skulle frem over stepperne for at jagte førstepladsen.

Til trods for at Inter sad på det meste af spillet, var det hjemmeholdet, der havde de største chancer i starten af kampen. Specielt klubbens brasilianske stjerne, Dominic Vinicius, virkede til at være i spillehumør.

Efter 17 minutters spil byggede Real Madrid et angreb op på flot vis. Rodrygo sendte en pasning til Casemiro, der på overlegen vis lod bolden gå mellem benene til holdkammeraten Toni Kroos. Tyskeren huggede tørt kuglen i kassen og sendte Los Blancos i front.

Real Madrid levede på de omstillinger, der kom af Inters mange fejl i opbygningsfasen. Førnævnte Vinicius testede udeholdets forsvarsspillere af med sine hurtige driblinger, men 1-0 blev pausestillingen i Madrid.

I anden halvleg startede Inter godt ud, og Nicolo Barella fik efter tre minutter en god mulighed for at udligne, men overplacerede bolden, der røg over mål.

Barella var efter times spil igen i fokus. Denne gang dog for at have slået ud efter Real Madrid Eder Militao efter en hård tackling. Dommer Felix Brych tøvede ikke og gav den italienske landsholdsspiller direkte rødt kort.

En mand i undertal måtte Inter slide meget mere for det. Men med ti minutter igen modtog netop indskiftede Marco Asensio bolden på kan af Inters felt. Spanieren lagde bolden til rette og hamrede bolden over i det lange hjørne via stolpen.

Én mand og to mål nede blev opgaven for stor for de italienske mestre, der måtte kapitulere og nøjes med andenpladsen. Real Madrid tager en meget flot sejr og vinder Champions Leagues gruppe D.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER