LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niels Nedergaard

Medie: PSG vil hente Real-stjerne

Ifølge det spanske medie El Nacional er Paris Saint-Germain fast besluttet på at hente Real Madrids tyske stjerne Toni Kroos til klubben.
Paris Saint-Germain har aldrig været bange for at finde den store pengepung frem og hente nye spillere til klubben. I forvejen råder franskmændene over et yderst stjernespækket mandskab, hvor fronttrioen taler for sig selv med Neymar, Messi og Kylian Mbappé.

Men det er ikke nok for den ambitiøse franske storklub, der ikke er tilfredse med besætningen på midtbanen. Derfor har klubbens ejer Nasser Al-Khelaïfi rettet blikket mod Real Madrid, hvor han har kastet sin kærlighed over tyske Toni Kroos. Det skriver mediet El Nacional.

Toni Kroos har kontraktudløb med Real Madrid i sommeren 2023, men det skræmmer altså ikke PSG, der er fast besluttet på at sikre sig den 31-årige tysker.

Paris Saint-Germain får dog kamp til stregen om tyskerens underskrift, hvis man skal tro El Nacional. For ifølge mediet er Manchester City også interesseret i at hente Toni Kroos til klubben. Mediet skriver, at City-manager Pep Guardiola meget gerne ser, at den tyske landsholdsspiller tager et smut til Etihad.

Mere kontrakt bliver mediet ikke i sine skriverier om PSG-interessen for Toni Kroos. Til gengæld skriver El Nacional i samme artikel, at et salg af Toni Kroos kan bane vejen for et køb af den norske stjerne Erling Braut Håland, der skulle være et stort transfermål for den spanske storklub.

Toni Kroos har spillet hele 327 kampe for Real Madrid og dertil lavet 22 mål og 80 assists. Han kom til klubben i 2014, da han skiftede fra Bayern München. Siden da har han været med til at vinde Champions League hele fire gange med Real Madrid.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder