LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Svensk ikon forsvarer Jon Dahl: Kritik handlede ikke om fodbold længere

Sebastian Larsson er ude med en klar melding om, hvordan han oplevede kritikken af de nu tidligere landstræner for Sverige, Jon Dahl Tomasson.

Der er gået tre uger siden den danske træner Jon Dahl Tomasson blev fyret som svensk landstræner.

Siden er der blevet sagt og skrevet en del. Blandt andet fra den sveske landsholdsmålmand Robin Olsen, der var ude med kritik rettet mod danskeren i et interview med Aftonbladet.

Overfor samme avis slår den svenske landsholdslegende Sebastian Larsson, som både var assistenttræner for Jon Dahl Tomasson og nu også den nye landstræner Graham Potter fast, hvordan han har opfattet sagerne. Han mener billedet af danskeren er forkert.

– Jeg kan ikke købe det billede, der er blevet tegnet i medierne. Jeg er fuldt ud klar over, hvordan det fungerer i den her verden. Uanset om det handler om et hold, en spiller eller en træner – når først drevet går, er det svært at stoppe, og det bliver ofte pustet yderligere op, siger han og fortsætter: 

- Der findes ingen håndbremse. Det eneste, jeg kan tage udgangspunkt i, er mine egne erfaringer, og det billede, der er blevet tegnet af Jon i medierne, køber jeg slet ikke, siger han, lyder det fra Larsson, der fik 133 landskampe som spiller.

Når det kommer til Robin Olsens udtalelser, så var det en målmand, som tydeligt ikke var vild med den danske træner.

- Han er ikke en leder, jeg ønsker at arbejde under. Derfor vælger jeg at stoppe. I hvert fald så længe han er landstræner, sagde Robin Olsen.

Her holder Sebastian Larsson dog lidt igen, men hans holdning står soleklart til det generelle.

– Det, Robin sagde… alle må stå for deres egne meninger og udtalelser. Jeg tager mig af mine, og så må andre tage sig af deres.

– Jeg taler ikke om en specifik hændelse, men om det generelle billede, der blev tegnet af Jon som person, som jeg synes, blev helt forkert. Det er ret mærkeligt, at folk, der ikke kender en person, kan have så fast en mening om, hvordan vedkommende er. Så handler det ikke længere om det fodboldmæssige, men om noget helt andet, forklarer den tidligere Premier League-profil.

Sverige skal i den kommende landsholdssamling møde Kosovo og Schweiz i deres VM-kvalifikation, hvor sejre sandsynligvis er det eneste, der tæller, hvis de skal med til sommerens slutrunde.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder