Frikøbsklausul træder snart i kraft hos Juventus-stopper
Den hollandske forsvarsspiller kan forlade Juventus til sommer.
Da Matthijs de Ligt forlod Ajax tilbage i 2019, var der en stor kamp om hans underskrift. De europæiske topklubber ville have hollænderen, men i sidste ende blev det Juventus, der løb med stortalentets underskrift.
For et par dage siden var de Ligts agent, Mino Raiola, ude i medierne og lufte idéen om, at hans klient godt kunne finde på at forlade Juventus, og at der stadigvæk var stor interesse for ham. Det kom lidt ud af det blå, men det kan der være en god forklaring på ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano. Han skriver nemlig, at de Ligt har en frikøbsklausul, der træder i kraft til sommer. Den skulle være på 150 millioner euro - godt og vel 1,1 mia. danske kroner.
Matthijs de Ligt har netop taget hul på sin tredje sæson i det italienske. Han startede sæsonens to første kamp, men blev henvist til bænken i topopgørene mod Napoli og AC Milan. I alt er det blevet til 79 kampe og fem mål i Juventus-trøjen.
Matthijs de Ligt has a release clause into his contract with Juventus and this is why Raiola spoke about his future. It will be valid starting from summer 2022 for €150m - Juve are still hoping to keep him. 🇳🇱 #Juve
— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) September 20, 2021
All details on the release clause: https://t.co/5A0CUWeAoQ pic.twitter.com/ScKoI5G46H