Fodbold nyheder

Vildt rygte:
Eriksen kan ende i Superligaen

Af Niels Nedergaard

Avisen Sport Fyn skriver, at OB-sponsorerne har mere end blot drømme om at hente Christian Eriksen til klubben.

Article image
Ritzau-Scanpix

Den danske landsholdsstjerne Christian Eriksen har endnu ikke snøret støvlerne og sat sine ben på en fodboldbane, siden han på dramatisk vis kollapsede i Parken mod Finland under sommerens EM-slutrunde.

Efterfølgende er der blevet sået stor tvivl om, hvorvidt den 29-årige dansker overhovedet fortsat har en fremtid som fodboldspiller. Blandt andet står det allerede klart, at Eriksen ikke kommer til at spille fodbold i Inter resten af året.

Men måske Christian Eriksens fodboldfremtid ligger i hjemlandet. For et vildt rygte er opstået i det fynske. Avisen Sport Fyn skriver nemlig, at danskerens barndomsklub OB drømmer om at hente Eriksen tilbage til klubben.

Ifølge avisen går snakken blandt klubbens sponsorer, og det forlyder angiveligt, at sponsorerne har rakt hånden ud efter Christian Eriksen – og måske er der mere end bare et lille håb.

Allerede tilbage i 2019 købte den 29-årige fynbo nemlig et hus i Odense til en sum af hele 14,5 millioner kroner. Det kunne flere medier heriblandt B.T. dengang fortælle, og trods sit udenlandske ophold, er Christian Eriksen altså stadigvæk i besiddelse af den utrolige villa i hjemlandet.

Også i efteråret 2020 legede den danske landsholdsspiller med tanken om en mulig retur til Fyn, inden han en dag stopper karrieren. Det gjorde han i et interview med DBU, hvor han svarede på spørgsmål fra fansene på Facebook. Her forklarede Eriksen følgende:

- Det er jeg slet ikke afvisende overfor. Nu har vi trods alt også købt hus i Odense, så jeg tror, at vores base bliver i Odense senere hen. Så kunne man også slutte af der, hvis de vil have mig, fortalte han dengang.

Christian Eriksen er oprindeligt fra Middelfart, men han fik sin fodboldopdragelse på OB’s ungdomsakademi, hvor han blandt andet spillede for klubbens U19-hold, inden han blev solgt til den hollandske storklub Ajax tilbage i 2009.

Danskerens kontrakt med Inter udløber først i sommeren 2024, så OB skal have den store pengepung frem, hvis de skal lykkes med at hente stjernen tilbage til der, hvor det hele startede.

Mere om Christian Eriksen

Mere om Inter

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Ajax - BeşiktaşChampions League - Dortmund - Sporting CPChampions League - Milan - Atlético MadridChampions League - Paris SG - Manchester CChampions League - Porto - LiverpoolChampions League - Real Madrid - SheriffChampions League - Atalanta - Young BoysChampions League - Bayern München - Dynamo KievChampions League - Benfica - BarcelonaChampions League - Juventus - Chelsea