Dortmund i kovending: Forhandler med Delaney om ny kontrakt
Thomas Delaney så ud til at være færdig i Dortmund, men nu lader det til at han bliver i klubben.
Der har været mange rygter omkring landsholdsspilleren Thomas Delaneys fremtid. På det seneste har pilen peget i retningen af et skifte væk fra den tyske storklub Dortmund hvor danskeren har været på kontrakt siden 2018.
Det forlød således, at Dortmund havde sat 29-årige Thomas Delaney på transferlisten, men klubben skal have ombestemt sig og i stedet indledt forhandlinger om en ny kontrakt med Delaney, det skriver det tyske medie Ruhr Nachrichten ifølge Tipsbladet.
Det kan være det seneste trænerskifte i Dortmund hvor Marco Rose er kommet til klubben, som giver Thomas Delaney forhåbninger om at kunne komme til at spille i rolle i klubben. Sidste sæson blev det ikke til det ønskede antal spilleminutter for danskeren, da holdet var anført af først Lucien Favre og senere Edin Terzic. Delaney skal nok derfor indstille sig på at måtte kæmpe for spilletiden hvis han ønsker at blive i Dortmund.