Fodbold nyheder

Chok-transfer:
Tidligere Liverpool-spiller til HB Køge?

Af Oscar A. Olesen


Den nye HB Køge-træner Daniel Agger er i fuld gang med at forstærke truppen til næste sæsons 1. Divisionsfodbold, og det ligner unægteligt, at den tidligere Liverpool-spiller henter en gammel klubkammerat.

Article image
Ritzau-Scanpix

Inden længe vil HB Køge præsentere en ny spiller, og det kan meget vel være den tidligere Liverpool-spiller Jon Flanagan, som den danske træner Daniel Agger henter. Det fremgår af en kort video, som florerer på twitter, hvor en fodboldspiller - lignende Flanagan - bakser med en kuffert med fodboldudstyr på en dansk parkeringsplads.

Skulle det vise sig at være Flanagan, er det et særdeles imponerende CV, som ankommer til HB Køge med. Det tæller klubber som Liverpool, Burnley, Bolton, Rangers og senest belgiske Charleroi. I Liverpool - hvor Agger og Flanagan nåede at være holdkammerater - bar sidstnævnte såmænd også anførerbindet i et par Premier League-kampe.

Jon Flanagan forlod Liverpool umiddelbart kort tid efter, at han indrømmede et overfald på sin kæreste under en bytur, og efterfølgende blev dømt til 12 måneders samfundstjeneste samt et 15 dages rehabiliteringsprogram. Lige siden har har karrieren haft en nedadgående kurve, hvor spilletiden blot er blevet mindre og mindre i samtlige klubber, han har været forbi.

I 2018 gav Liverpool-legenden, Steven Gerrard, Flanagan chancen i Rangers, men heller ikke her opnåede Flanagan succes. Dog tyder det i øjeblikket på, at en anden tidligere Liverpool-spiller i form af Daniel Agger er villig til at give den engelske forsvarsspiller endnu et forsøg på at genskabe karrieren i HB Køge.



Mere om Jon Flanagan

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Dortmund - Sporting CPChampions League - Milan - Atlético MadridChampions League - Paris SG - Manchester CChampions League - Porto - LiverpoolChampions League - Real Madrid - SheriffChampions League - Atalanta - Young BoysChampions League - Bayern München - Dynamo KievChampions League - Benfica - BarcelonaChampions League - Juventus - Chelsea