LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: EM
Wembley Stadium
AET
2 - 1
(1 - 1)(1 - 1)
England
Danmark
X H. Kane (104), H. Kane (104)
M. Damsgaard (30), S. Kjær (39)
Rasmus Padkjær

Engelske stjerner roser Danmark: De har været en inspiration igennem hele turneringen

Harry Kane og Harry Maguire beskriver kampen mod Danmark som hård, og har kun rosende ord tilovers for det danske hold.
Skuffelsen var stor hos de danske spillere efter slutfløjt, hvor de måtte se sig slået 1-2 til England efter forlænget spilletid. Flere spillere brød sammen efter kampen, men ifølge den engelske landsholdsanfører er der ingen grund til, at de danske spillere skal forlade turneringen med en skuffet følelse i kroppen, men fremhæver danskerne samhørighed, som i hans øjne er Danmarks største styrke.

- Det var en hård modstander. De spillede god fodbold, kom ud af vores pres og skabte gode chancer. Det var et godt frisparksmål. De bliver ikke slået så ofte, så vi er nødt til at gå hele vejen til forlænget spilletid for at få det gjort. Vores spillere var meget uselviske i slutningen af kampen, og det handlede om at få sejren hjem. På den måde dræbte vi Danmark. Danmark skal være stolt af sin turnering, siger Kane på et pressemøde efter kampen.

Manchester United-anføreren Harry Maguire har også kun rosende ord tilovers for Danmark.

- De har været en inspiration igennem hele turneringen. Der er masse rollemodeller på holdet, en masse ledere. Det er virkelig et svært, svært hold at spille imod, og vi vidste, at det ville blive svært, siger Maguire til Viaplay.

England møder Italien på søndag i finalen ved EM, og her får det engelske landshold muligheden for at gøre en ende på 55 års landsholdslidelse for den stolte fodboldnation.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder