Fodbold nyheder

Liverpool taber flere transfermål til Premier League-konkurrent

Af Philip Sinkbæk Jensen

Rygterne har svirret omkring angriberen Patson Daka, der har bombet den østrigske bundesliga i stykker. Nu forventes zambieren annonceret i Leicester i næste uge. Endnu en Liverpool-kæledægge kan også være på vej til Leicester.

Article image
Ritzau-Scanpix

Der hersker i øjeblikket en større budkrig og intens efterspørgsel på Europas mest målfarlige angribere. Specielt Premier League-klubberne kæmper internt om disse. Liverpool-manageren, Jürgen Klopp, havde igen udset sig at handle et stortalent i østrigske RB Salzburg, der tidligere har solgt talenter såsom Takumi Minamino til Liverpool, Erling Braut Håland til Dortmund og Dominik Szoboszlai til RB Leipzig.

Denne gang var radaren fokuseret på den 22-årige zambiske angriber, Patson Daka, der har været leveringsdygtig med 34 mål i 42 kampe for den østrigske Red Bull-by. Dertil scorede den zambiske landsholdsspiller 27 mål i 45 kampe i forrige sæson, hvilket har understreget, at Daka har fået så meget gang i vingerne, at Leicester har fået accepteret et bud på angriberen, der allerede godt kan baske med vingerne mod Premier League-fodbold til næste sæson.

Dette bekræfter den altid transfer-snue journalist, Fabrizio Romano, der ofte har insider-viden på handler i fodboldverden. Handlen skulle angiveligt være i omegnen af 260 millioner kroner, og kontrakten mellem parterne gælder til 2026.


Tilgangen af Daka vil fungere som en langtidsinvestering for Leicester, der kun har to år tilbage af sin kontrakt med klubikonet Jamie Vardy. Derudover vil købet af Daka formentligt sætte en kæp i hjulet på interessen på Celtics topangriber, Odsonne Edouard, så Leicester kan fokusere på nye transfermål, hvor Leicester-manageren, Brandon Rodgers, lurer på at hente FC Barcelonas Philippe Coutinho tilbage til Premier League og Leicester, ligesom at Rodgers hentede Coutinho til Liverpool i 2013. Interessen fra Coutinho er endnu ikke bekræftet.

I januar 2017 skiftede Patson Daka til østrigske FC Liefering fra zambisk fodbold, hvorefter at RB Salzburg købte angriberen til omtrent 2 millioner kroner samme sommer. Daka har nettet 68 gange og lagt op til 27 mål i 125 kampe for RB Salzburg.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik