LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Philip Sinkbæk Jensen

Paul Pogba og Cristiano Ronaldo formindsker EM-hovedsponsors markedsværdi betydeligt

Cristiano Ronaldo tog en aktiv beslutning og fjernede Coca-Cola-flasker fra sit udsyn ved gårsdagens pressemøde efter Ungarn – Portugal. Paul Pogba gjorde derefter kunsten efter ved sit pressemøde efter Frankrig - Tyskland og fjernede en alkoholfri Heineken-flaske. Nu påvirkes begge sponsorer.
Paul Pogba gik i sporret på superstjernen, Cristiano Ronaldo, da begge spillere ved to respektive pressemøder tog afstand til EM-hovedsponsorere og deres produkter. Tidligere i går var det Ronaldo, der fjernede to Coca-Cola-flasker i forbindelse med pressemødet efter Ungarn – Portgual, hvorefter at Pogba gjorde kunsten efter og fjernede en flaske 0,0%-Heineken-flaske fra sit åsyn inden at franskmanden skulle besvare spørgsmål ved post-match-pressemødet for Frankrig – Tyskland.

Paul Pogba er trolig Muslim, og spekulationerne omkring den aktive handling af fjernelse af flasken fra en alkoholproducent kan meget sandsynligt have forbindelse til Pogbas religiøse tro. Indtagelse af alkohol for muslimer er nemlig anset som ’haraam’, eller forbudt, hvorpå Pogbas uvillighed til at påtegne sig nogen form for relation til alkoholsponsoren kan være forklaringen på handlingen.

Pogba modtager dog mere kritik for handlingen end Ronaldo, da flasken, som Pogba fjerner, er i kategorien alkoholfri. Det viser sig dog, at Pogba ikke selv vidste, at øllen var alkoholfri, der dog har udvist afstandstagen fra Heineken som sponsor på baggrund af sit troskab til sin religion.

Nogle mener, at spillerne skal sanktioneres for deres handlinger mod turneringen, hvorimod andre priser sig lykkelige over, at verdensstjernerne er gode eksempler for sunde livsstile, der med handlingerne sætter et eksempel for at sige fra, der rammer mangfoldigheden rundt omkring i verden.

Der er ikke meldt noget ud, om spillerne bliver sanktionerede. Dog kan Coca-Cola allerede mærke den negative effekt af Ronaldos handling, hvor aktiekursen faldt 1,6 procent efter hændelsen. Det estimeres, at Coca-Cola tabte 24,5 milliarder kroner i markedsværdi på episoden:

- Alle er berettiget til at drikke, hvad de end må have af præferencer, og med forskellige smage og behov, har Coca-Cola udtalt ovenpå kritikken af firmaet. Heineken, der er officiel ølpartner ved EM-slutrunden, har ikke udtalt sig ovenpå Pogbas aktioner. Heineken-aktien er heller ikke berørt af episoden endnu.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder