Fodbold nyheder

Caldara vender tilbage til Milan

Af Stefan Lindahl

Mattia Caldara vender til sommer tilbage til AC Milan efter 18 måneder hos Atalanta.

Article image
Ritzau-Scanpix

Mattia Caldaras agent bekræfter overfor det italienske medie Tuttosport, at forsvarsspilleren vender tilbage til AC Milan til sommer. Siden januar 2020 har Caldara været udlånt fra Milan til Atalanta, men Bergamo-klubben ønsker angiveligt ikke at købe forsvarsspilleren.

Det har været småt med spilletid til Caldara, som i denne sæson kun har spillet 87 minutter i Serie A for Atalanta. Det meste af efteråret fik italieneren ødelagt af skader, og i foråret har han været fast mand på Bergamo-klubbens bænk.

Milan købte Caldara for 278 mio. kroner i Juventus i sommeren 2018, hvor handlen gik igennem på transfervinduets sidste dag. Italieneren nåede ikke at spille en eneste Serie A-kamp for Milan, da han var skadet nærmest kontinuerligt i 18 måneder, inden han blev sendt til Atalanta på lån.

Mere om Mattia Caldara

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik