Fodbold nyheder

Koeman:
Derfor undlod jeg at bruge Griezmann

Af Niels Nedergaard

Barcelona-stjernen Antoine Griezmann kom slet ikke på banen, da holdet på udebane lørdag aften besejrede Sevilla med 2-0. Det var der dog ifølge Barcelona-træner Ronald Koeman en ganske god forklaring på.

Ritzau Scanpix
Ritzau ScanpixRitzau-Scanpix

Antoine Griezmann har endnu ikke levet op til de mange millioner kroner, som FC Barcelona betalte for franskmanden tilbage i sommeren 2019. Lørdag kom den franske stjerne så slet ikke på banen, da Barcelona på udebane slog Sevilla med 2-0.

Men ifølge holdets træner, Ronald Koeman, var der en ganske god forklaring på, at angriberen ikke kom i aktion.

- Der er ingen besked omkring Griezmann. Vi besluttede os for at skifte system for at have mere dybde i holdet, og derfor satte vi Dembele op i fronttrioen. Vi havde brug for en, der var hurtigere end Griezmann, og derfor erstattede han ham, sagde Barcelona-træneren ifølge goal.com på pressemødet efter kampen mod Sevilla.

Dermed var det altså hverken en skade til Griezmann eller lignende, der var årsag til, at den franske stjerne ikke var med mod Sevilla.

Det er dog ikke hver dag, man ser, at Griezmann ikke kommer på banen for Barcelona. Han har nemlig spillet 35 kampe for Barcelona i denne sæson. 23 af dem er i den spanske La Liga, hvor franskmanden har lavet seks mål og seks assists for klubben.

Mere om Antoine Griezmann

Mere om Barcelona

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik