Fodbold nyheder

Arteta øjner to potentielle erstatninger for Bellerin

Af Nicolai Christensen

Paris-St Germain er eftersigende interesserede i Hector Bellerin, og skulle spanieren forlade ”The Gunners” til sommer, så ville englænderne stå uden et førstevalg på højrebacken.

Article image

Arsenal har angiveligt identificeret to potentielle erstatninger for Bellerin, der rygtes til Paris-St Germain ifølge CBS Sports, og desuden ikke har imponeret størstedelen af Arsenal-fansene i denne sæson. PSG var i sommers meget interesserede i højrebacken, men Mikel Arteta valgte at beholde klubmanden i London. Football.London erfarer, at Arteta skulle være interesseret i to spillere på positionen.

Den første højreback som Arsenal skulle være meget interesserede i, er engelske Max Aarons fra Norwich. 21-årige Aarons imponerede i sidste sæson i Premier League, der bl.a. gjorde, at storklubber som Barcelona og Bayern München overvejede englænderen i sommer. Den unge englænders pris skulle angiveligt ligge på lige over 300 mio. kr. Arsenal er dog ikke ene om interessen, da Bayern München, Manchester United og Tottenham også holder øje med Aarons.

En anden mulighed kunne være endnu en ung englænder. 20-årige Tariq Lamptey er nemlig også på blokken i Arsenal. Lamptey kom til Brighton for lidt over et år siden fra Arsenals rivaler Chelsea. Lamptey har imponeret for ”The Seagulls” i denne sæson, og specielt vist store styrker i den offensive del af spillet. Prisen for Lamptey er mere usikker, men kunne godt tænkes at ligge i samme prisleje som Aarons.

To muligheder for Arsenal hvis Bellerin skulle ende med at forlade Arsenal til sommer.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik