Fodbold nyheder

Torsdagens internationale rygter

Af Oscar A. Olesen

PSG forlænger med offensiv stjernespiller samtidig med, at klubben prissætter Champions League-hattrick-helt.

Article image

Neymar ser lige nu ud til at skrive under på en kontraktforlængelse med Paris Saint-Germain, hvilket er en aftale, der binder brasilianeren til klubben indtil 2026. (Daily Mirror)

Desuden har Paris Saint-Germain fastsat en pris på omkring 1,5 milliarder kroner for den franske superstjerne Kylian Mbappe, som efter sigende er et stort, fremtidigt ønske i Real Madrid, Liverpool, Manchester City og Juventus. (La Parisien)

I 2017 havde Barcelona kunnet signe netop 22-årige Mbappe, men den catalonske klub valgte dengang i stedet at gå med den daværende Dortmund-spiller Ousmane Dembele. (Mirror)

Real Madrid overvejer i øjeblikket at byde på ligakonkurrenterne Villarreals 24-årige spanske centerback Pau Torres. (Goal)

34-årige Luis Suarez udtaler, at han ikke stopper sin aktive spillerkarriere før om minimum et par år, men at han nok skal beslutte sig for, hvornår tiden er inde. (ESPN)

Der er ingen garanti for, at Gerginio Wijnaldum sikrer et skifte til FC Barcelona i sommerens kommende transfervindue, såfremt den 30-årige hollænder forlader Liverpool.
Dette er grundet det spanske storholds økonomiske situation. (Liverpool Echo)

Barcelonas præsidentkandidat Joan Laporta har svoret at gøre, hvad han kan for at overbevise Lionel Messi om fortsat at blive i klubben. (Sky Sports)

Bayern München er i øjeblikket usikre på, om 24-årige Kingsley Coman kunne blive fristet af Manchester Uniteds tilnærmelser, der vedrører et højt løntilbud til franskmanden. (Bild)




Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik