- Klart et af de bedste indkøb
Den tidligere Premier League-spiller Matthew Upson fortalte i går på Sky Sports, at en af de bedste handler i denne sæson blev foretaget af Aston Villa.
Alt fra Ruben Dias til Pierre Emile Højbjerg til Wesley Fofana til Edouard Mendy. Blot nogle af de spillere, der denne sommer skiftede til Premier League, og har haft en kæmpe betydning for deres nye klubber. Det er dog ikke nogen af dem, som den tidligere engelske landsholdsspiller Matthew Upson ser som denne sæsons bedste signing.
- De har købt en keeper, som for mig klart var et af de bedste indkøb sidste sommer, sagde Upson til Sky Sports efter Manchester City – Aston Villa i går.
- At få Emiliano Martinez fra Arsenal som var outstanding for Arsenal i slutningen af sidste sæson. Et forrygende indkøb af Villa.
Dean Smith og Villa hentede Martinez i Arsenal for omkring 170 mio. kroner, og har den 28-årige keeper på kontrakt til 2024. Martinez har indtil videre i denne sæson en af de bedste redningsprocenter i ligaen, og er ligeledes den keeper med anden flest clean sheets i denne sæson.
Aston Villa har været en af disse sæsons største positive overraskelser, og ligner mere og mere en bejler til de europagivende pladser, når sæsonen er ovre.