Danske storklubber interesseret i Lyngby-keeper
FC København og Brøndby kæmper om den 18-årige Lyngby-keeper.
Jonathan Ægidius er for tiden i søgelyset af nogle af Danmarks største klubber, F.C København og Brøndby IF, i følge B.T. Den 18-årige målmand spiller på ungdomsholdet for Lyngby. Han har spillet en kamp for førsteholdet, da de vandt 9-0 over Slagelse i pokalturneringen.
FCK ønsker angiveligt at bruge den 18-årige, som tredje målmand, mens Brøndby har de helt store planer for ham. De ønsker, at han skal kæmpe med om pladsen, som førstemålmand i Brøndby.
Lyngby håber på, at man kan lokke Ægidius til at blive i klubben, så man kan gøre ham til førstemålmand til sommer.
Jonathan Ægidius har kontraktudløb til sommer.