Niels Nedergaard

Koeman lovpriser Braithwaites hårde arbejde

Barcelona-træner Ronald Koeman har lagt mærke til Martin Braithwaites præstationer på det seneste og roser især danskerens hårde arbejde.
Martin Braithwaite har leveret varen på det seneste i den spanske storklub FC Barcelona. Her har danskeren scoret fire mål i de seneste tre kampe.

Og den danske landsholdsspillers præstationer er da heller ikke gået ubemærket hen hos holdets træner, Ronald Koeman. Den hollandske Barca-træner har nemlig store roser til Braithwaite, og det er især danskerens hårde arbejde, som Koeman er begejstret for.

- Han gør det meget godt for os. En stor tak for hans arbejde. De spillere, som spiller længere tilbage på banen, nyder godt af hans store arbejde og den plads, han skaber på banen, siger Ronald Koeman ifølge den spanske avis Marca.

Martin Braithwaite har indtil videre spillet 20 kampe for Barcelona, siden han kom til klubben i februar, da holdets tidligere angriber Luis Suarez var ude med en langvarig skade.

Derfor kunne den catalanske storklub hente en erstatning for Suarez, da en regel i det spanske transfervindue gjorde, at klubberne måtte hente en enkelt spiller fra de spanske rækker, hvis uheldet skulle være ude, og at de skulle få en skade på en vigtig position.

Den 29-årige danskers kontrakt med Barcelona udløber i sommeren 2024.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER