Flere klubber viser interesse for Solbakken
Ståle Solbakken fortæller, at han har fået henvendelser fra flere klubber.
Der er angiveligt flere klubber, som viser interesse for Ståle Solbakken. Ifølge Tipsbladet har den tidligere FC København-manager udtalt sig til den norske udgave af Viaplay om de henvendelserne som han har fået:
- Jeg ved ikke om man kan kalde det forhandlinger med nogle klubber. Men jeg har fået nogle henvendelser om, hvorvidt jeg kan være interesseret i de klubber, og der har jeg fulgt ekstra med i en periode, kan du sige. Så jeg synes, at jeg er godt opdateret.
- Jeg må være ærlig og sige, at corona-situationen forstyrrer billedet lidt, så man ikke kan få det fulde overblik over klubbernes ve og vel i forhold til at kunne se lidt længere frem.