Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
2 - 3
(1 - 3)
Fulham
Everton
B. Reid (15), X I. Cavaleiro (68), R. Loftus-Cheek (70)
D. Calvert-Lewin (1), D. Calvert-Lewin (29), A. Doucouré (35)
Nicolai Christensen

Everton slår Fulham i målrigt opgør

Der var underholdning for alle pengene, da Fulham og Everton her til formiddag mødtes på Craven Cottage, hvor Carlo Ancelotti og Everton endte med at tage de tre point med hjem til Liverpool.
Dagens første Premier League-kamp var en underholdende en af slagsen, der bød på en masse mål, da Fulham og Everton mødtes på Craven Cottage.

Der skulle kun gå omkring 40 sekunder, og så faldt kampens første mål, og det var Everton, der stod for det. Tilbagevendte Richarlison tog nogle træk ind i feltet, og lagde den så på tværs til ingen andre end Dominic Calvert-Lewin, der kunne give Everton den perfekte start på opgøret.

Den føring holdte dog ikke længe, da Fulham efter et flot angreb med en masse kombinationer kunne udligne, da Bobby Decordova-Reid efter 15 minutter afsluttede et flot angreb med en afslutning, der gik ind bagved Jordan Pickford i Everton-målet.

Føringen til gæsterne kom dog igen, og det var endnu engang Calvert-Lewin, der stod for målet, da han efter et indlæg fra Lucas Digne sikkert kunne sparke bolden ind bagved Alphonse Areola i Fulham-målet i det 29. minut.

Fem-seks minutter senere blev føringen forøget, da Abdoulaye kunne score sit første mål i Everton-trøjen. Digne stod endnu engang for oplægget til målet.

En mål rig første halvleg sluttede med 3-1 til gæsterne fra Everton.

I det 67. minut fik Fulham chancen for at reducere, da de fik tildømt et straffespark. Men til Fulhams uheld så brændte de for anden runde i streg et spark fra 11-meterpletten. Denne gang var det Ivan Cavaleiro, der var synderen.

Minuttet efter fik de så alligevel en reducering, da Ruben Loftus-Cheek efter en bold skråt bagud i feltet kunne sparke bolden ind i Everton-målet. 3-2 til Everton med 20 minutter igen.

Fulham fortsatte deres pres imod Everton-feltet, men udligningen fik de ikke. Everton formåede heller ikke at score målet, der ville kunne lukke opgøret, og det endte derfor 3-2 til Everton efter en god og underholdende kamp, hvor Fulham godt kunne have fået noget med fra opgøret, hvis de havde været skarpere i nogle afgørende situationer. Everton var bedst i første halvleg, og Fulham var bedst i anden halvleg.

Joachim Andersen spillede hele kampen i det centrale forsvar for Fulham.

Everton kom altså tilbage på sporet efter nogle skuffende resultater i de sidste par kampe, og de er nu at finde på en øjeblikkelig femteplads. Fulham forbliver i bunden, og er stadigvæk at finde på syttende-pladsen med fire point efter ni spillede kampe.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER