LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niels Nedergaard

Ankersen: Jeg er god nok til landsholdet

Peter Ankersen vendte for nylig hjem til FC København efter et mindre succesrigt ophold i italienske Genoa, men FCK-backen har ikke ladet sig skræmme og har stadig tro på egne evner.
Det blev aldrig til den store succes for Peter Ankersen i Serie A, hvor han var meget inde og ude af Genoas hold.

Derfor vendte FCK-profilen for nylig tilbage til den klub, hvor han i de sidste mange år har dedikeret sig til. Dermed har Ankersen muligvis igen udsigt til at kunne komme ind i varmen omkring det danske landshold. Et landshold, som han selv mener, han bør være på, når han er i topform.

- Jeg ved, at hvis jeg gør det fremragende i FCK, så er jeg også med omkring landsholdet. Det har jeg bevist flere gange, og jeg synes selv, at med mine kvaliteter der skal jeg også være inde omkring landsholdet, siger Peter Ankersen til Indkast.dk, inden han tilføjer:

- Jeg har haft et lidt ustabilt forløb, og det er helt klart en af grundene til, at jeg ikke er med for tiden. Så nu er det helt op til mig selv at bevise i kampene herude, at jeg skal med, og så er jeg sikker på, at det kommer, hvis jeg også præsterer, uddyber FCK-profilen.

Det været en hektisk uge for Peter Ankersen, der både har budt på op- og nedture. FCK-backen indrømmer da også, at det har været en stor rutsjebanetur at vende tilbage til Superligaen igen.

- Det har jo været lidt af en rutsjebanetur. Det er klart, at kampen nede i Vejle var surt, at de scorede på et frispark i overtiden, men omvendt så spillede vi heller ikke nogen god kamp. Det er en kamp, som vi har lært af. Kampen i torsdags skal vi bare glemme alt om, der var ikke så meget positivt at tage med derfra. Det er skuffende, og det gør utrolig ondt, lyder det fra Peter Ankersen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder