FC Midtjylland brager sammen med Liverpool i Champions League
Torsdag eftermiddag blev der trukket lod til gruppespillet i Champions League, og her var danske FC Midtjylland i bowlen.
Torsdag eftermiddag blev der trukket lod til gruppespillet i Champions League, og her var danske FC Midtjylland i bowlen.
De danske mestre får glæde af mægtige Liverpool, Atalanta og Ajax, når der 20. oktober tages hul på det forjættede land, Champions League.
FC Midtjylland er havnet i gruppe D. Midtjyderne var i fjerde seedningslag, hvor de danske mestre altså endte med at trække Liverpool, Atalanta og Ajax fra de tre øvrige seedningslag.
Blandt de øvrige puljer er det værd at bemærke, at der er storopgør i gruppe A, hvor Bayern München brager sammen med Atletico Madrid.
Desuden venter der endnu et stort opgør i gruppe G, hvor Juventus brager sammen med Barcelona. Det vil altså sige, at Cristiano Ronaldo og Lionel Messi krydser klinger.
Og sidst men ikke mindst venter der lidt af en dynamitpulje, når Manchester United, Paris Saint-Germain og RB Leipzig tørner sammen.
Gruppe A: Bayern München, Atletico Madrid, FC Salzburg, Lokomotiv Moskva
Gruppe B: Real Madrid, Shakhtar Donetsk, Inter, Borussia Möenchengladbach
Gruppe C: FC Porto, Manchester City, Olympiakos, Marseille
Gruppe D: Liverpool, Ajax, Atalanta, FC Midtjylland
Gruppe E: Sevilla, Chelsea, FC Krasnodar, Rennes
Gruppe F: FC Zenit, Borussia Dortmund, Lazio, Club Brügge
Gruppe G: Juventus, Barcelona, Dynamo Kiev, Ferencvaros
Gruppe H: Paris Saint-Germain, Manchester United, RB Leipzig, Istanbul Basakshehir.
Champions Leagues gruppespil begynder 20. oktober.