Fodbold nyheder

United snakker med Barca-spiller

Af Simon Lindgren

Transfervinduet har allerede givet nogle vilde handler. Nu kan en mere være under opsejling. Manchester United er nemlig angiveligt i dialog med FC Barcelona-spilleren Ousmane Dembélé.


Manchester United er blevet hårdt kritiseret for ikke at have været særligt aktive på transfermarkedet. Kritikken blev heller ikke mindre af, at klubben tabte første Premier League-kamp 3-1 hjemme til Crystal Palace.

Til trods for kritikken har klubben dog allerede hentet hollandske Donny van de Beek i Ajax, som også fik scoret i sin debut mod Crystal Palace. Noget tyder på, at Manchester United-fans måske kan se frem til en transfer af de helt store. Ifølge det britiske medie Daily Record er Manchester United i dialog med FC Barcelonas franske kantspiller Ousmane Dembélé.

United øjner en mulighed for at hente Dembélé på lejeaftale for resten af sæsonen. FC Barcelona vil dog gerne helt af med franskmanden og vil insistere på, at enhver handel inkluderer en forpligtelse til at købe.

Ousmane Dembélé er lige nu vurderet til at koste cirka 745 millioner kroner.

Mere om Ousmane Dembélé

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Başakşehir - Paris SGChampions League - Dortmund - ZenitChampions League - Juventus - BarcelonaChampions League - Manchester U - RB Leipzig