LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Michael Owen: AC’s røde kort var Kepas skyld

Andreas Christensen så rødt, da Chelsea søndag tabte til Liverpool, men det var ikke kun danskerens skyld, at Chelsea kom i undertal, hvis man skal tro Michael Owen.
Det lugtede af en målløs første halvleg mellem Chelsea og Liverpool, da stadionuret på Stamford Bridge nærmede sig 45 minutter. Jordan Henderson nåede at sende Sadio Mané i dybden, før stadionuret nåede 45 minutter. Kepa Arrizabalaga stormede ud af sit mål for at nå frem til stikningen før Liverpools senegalesiske raket, inden Andreas Christensen nedlagde Mané og i første omgang indkasserede et gult kort.

Kampens VAR-dommer Michael Oliver mente, at Sadio Mané blev frataget en oplagt scoringsmulighed. Kampens dommer Paul Tierney var herefter selv ude på sidelinjen for at gense episoden på en VAR-skærm. Han var enig i, at AC fratog Sadio Mané en oplagt scoringsmulighed, hvorfor han byttede det gule kort ud med et rødt kort. Det var ifølge Michael Owen ikke kun danskerens skyld, at han endte med at blive udvist for at trække i den famøse nødbremse.

- Vi hører tit om målmænd, som gør spillerne i bagkæden nervøse. Jeg synes, at det her er et perfekt eksempel, udtaler Michael Owen ifølge Football London.

- Han gjorde det også tidligere i kampen, hvor han løb ud af feltet uden grund. Når din målmand er nervøs, så smitter det af på resten af holdet. Han burde ikke løbe 20 meter ud af sit mål.

Liverpool formåede at udnytte overtallet i anden halvleg, hvor Sadio Mané scorede to mål, mens Jorginho misbrugte muligheden for at reducere fra 11-meterpletten. Søndagens topkamp betyder, at de forsvarende mestre fra Liverpool nu står noteret for seks point efter sæsonens første to kampe, mens Chelsea må nøjes med tre point fra sæsonens første kamp mod Brighton & Hove Albion.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder