LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Mike Hjulmand

Kæmpe boost: FCM-stjerne klar til kamp

FC Midtjylland har deres midtbanemand Frank Onyeka, tilbage i truppen til aftenens vitale opgør mod Young Boys i Champions League kvalifikationen.
Der er så ufatteligt meget på spil i aften, når ‘Ulvene’ betræder græsset på MCH Arena, hvor FC Midtjylland med en sejr over Young Boys vil have sikret sig minimum deltagelse i Europa League. Vinder FCM i aften over mesterholdet fra Schweiz, så er de kun én modstander fra Champions League gruppespil, men et nederlag vil sende de danske mestre i Europa League playoff-runden.

Drømmene på den midtjyske fodboldhimmel har dog fået et stort boost i forhold til holdets Superligakamp i fredags, hvor Frank Onyeka ikke var med grundet sin fars død, men i aften er FCM-stjernen tilbage blandt Brian Priskes udvalgte.

- Han er aktuel til kampen og har trænet med de sidste par dage, hvor han har set fint ud. Det har selvfølgelig været en hård personlig tragedie, han har været igennem. Det er hårdt for ham at sidde i Danmark og så skulle se sin familie hjemme i Nigeria kæmpe med dette tab, siger FCM-træner Brian Priske til Ekstrabladet.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder