LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Ploug Jørgensen

Ziyech og Chilwell misser sæsonstarten

Chelsea har lidt et lille slag inden sæsonåbneren mod Brighton.
De to nye drenge i Chelsea-trøjen, Hakim Ziyech og Ben Chilwell, misser angiveligt sæsonstarten grundet skader. Ifølge det engelske medie, The Athletic, fik Ziyech et vrid i knæet og måtte lade sig udskifte efter 54 minutters spil i Chelseas træningskamp mod Brighton d. 29. august. Chilwell bøvler stadig med en hæl-skade, som han pådrog sig inden skiftet til London-klubben.

Dog skulle de andre nyindkøb, Kai Havertz, Timo Werner være ved fuldt mod og klar til at få deres debut i Premier League, når Chelsea møder Brighton på udebane d. 14. september. Også Christian Pulisic skulle være blevet sin skade kvit, som han pådrog sig i FA Cup-finalen imod Arsenal.

Efter at have brugt næsten 1,9 milliarder kroner i dette transfervindue, håber Chelsea på at komme godt fra start i den nye Premier League-sæson. Man håber på at lukke hullet til Manchester City og Liverpool, som har været dominerende i de seneste sæsoner.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder