Fodbold nyheder

Medie:
Esbjerg henter forstærkning i Tyskland

Af Raymund Nelausen

Det tyske lokalmedie Die Rheinpfalz melder, at Esbjerg vil hente landsholdsspiller hos Kaiserslautern i 3. Liga

Article image
Ritzau-Scanpix

Esbjerg er allerede i gang med at forberede sig på NordicBet Ligaen. Her skal de sørge for at rykke direkte op i 3F Superligaen igen, og det betyder forstærkninger. Tidligere i dag præsenterede de Jakob Ankersen fra AGF, og nu melder det tyske medie Die Rheinpfalz, at vestjyderne henter en islandsk landsholdsangriber.

Der skulle angiveligt være tale om Andri Runar Bjarnason fra Kaiserslautern. Bjarnason er en høj angriber, der er stærk i luften. Han har dog ikke vist den store målfarlighed i denne sæson, hvor det blot er blevet til en enkelt scoring i 16 kampe for Kaiserslautern.

Andri Runar Bjarnason har tidligere vist, at han ved, hvor målet står, da han i 2018 scorede 16 mål for Helsingborg IF i den svenske Superettan. Det er den målfarlighed, som han skal forsøge at finde frem igen i Esbjerg-trøjen. Bjarnason har også repræsenteret det islandske landshold, hvor det er blevet til fem kampe og et mål.

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik