Fodbold nyheder

Paris Saint-Germain jagter engelsk mester, som afløser for legende

Af Henrik Varbøl Andersen

Den franske hovedstads-klub mister klub-ikonet og legenden Thiago Silva denne sommer, og de forbereder nu et bud på en afløser.

Article image
Ritzau-Scanpix

Joel Matip står angiveligt på ønskelisten hos de franske mestre fra Paris Saint-Germain som afløser for Thaigo Silva, der har forladt franskmændene efter kontraktudløb denne sommer. Det er det camerounske medie kick442, der ifølge TeamTalk hævder, at de franske mestre ønsker Matip.

Matip har misset meget af mesterskabs-sæsonen på grund af skader, og TeamTalk skriver, at han siden sin ankomst i 2016 til Anfield har misset over 60 kampe for ”The Reds” på grund af forskellige skader. I den overståede sæson nåede han blot 13 kampe i alle turneringer for de engelske mestre.

Kick442 mener at vide, at sportsdirektør i Paris Saint-Germain Leonardo ser Matip som den ideelle afløser for Thiago Silva, der efterhånden nåede legende status i den franske hovedstad. Thiago Silva var anfører og stort set altid blandt Thomas Tuchels udvalgte i Paris, så det er lidt af et klub-ikon Matip skal afløse.

Mediet gætter på, at Paris forbereder et bud i nærheden af 400 millioner kroner. Hvorvidt Liverpool vil være interesseret i at sælge meldes der ikke noget om. Liverpool har allerede solgt Dejan Lovren, og det er måske tvivlsomt om de vil sælge endnu en stopper denne sommer.

Mere om Paris SG

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik