Vejle vil styrke truppen til Superligaen
Sportschef i Vejle Boldklub Jacob Krüger vil forstærke truppen til næste sæson.
Tirsdag blev det en kendsgerning, at Vejle Bolklub kan kalde sig et Superligahold fra næste sæson af. I den forbindelse mener sportschef i Vejle Jacob Krüger, at truppen skal forstærkes med nye kræfter.
Ifølge TV2 har Krüger udtalt sig om, hvilke tanker han har gjort sig i forhold til truppen, der skal spille Superliga-bold efter sommerferien:
- Jeg synes, vi har et stærkt fundament at gå ud fra. Så må vi kigge på de steder, hvor vi tænker, vi kan gøre det stærkere, og det har vi selvfølgelig forberedt et stykke tid. Det vil være nogle spillere, der kan forstærke vores startopstilling, vi tænker på i første omgang.