LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Simon Lindgren

Ekspert: Aubameyang er for god til Arsenal

Selvom Sky Sports-eksperten Jamie Carragher mener, at Pierre-Emerick Aubameyang er for god til Arsenal, så bør klubben forsøge at holde på ham.
Pierre-Emerick Aubameyang er en af de dygtigste angribere i verden. Den afrikanske angriber har været en uhyggelig målmaskine i Ligue 1, Bundesligaen og Premier League. Arsenal-kaptajnen har scoret mål på samlebånd siden har kom til Arsenal i 2018. 49 mål i 75 Premier League-kampe taler for sig selv. London-klubben har nydt godt af den dygtige angribers egenskaber foran kassen, men måske ikke ret meget længere.

Den 30-årige spiller har nemlig kontraktudløb sommeren 2021 og har indtil videre ikke forlænget kontrakten. Det betyder, at hvis Arsenal skal have penge for spilleren, så skal han sælges i sommerens transfervindue. Ifølge Sky Sports-eksperten og tidligere Liverpool-spiller Jamie Carragher, så skal Arsenal forsøge at beholde ham.

- Hvis jeg var Mikel Arteta, så ville jeg tænke, at selvom han smuttede for ingenting næste år, så har vi en bedre chance for at kvalificere os til Champions League i næste sæson, hvis Aubameyang bliver. Det er den beslutning Arsenal skal tage, siger Jamie Carragher til ‘The Football Show’.

Arsenal er historisk set en meget vindende klub, men det er efterhånden længe siden, at klubben har præsteret noget stort. I sidste sæson spillede de ellers finale i Europa League, hvor det blev til et nederlag til Chelsea. London-klubben har faktisk ikke spillet Champions League efter, at Aubameyang er kommet til. Selvom holdet ikke har præsteret på det forventelige niveau, så har den gabonesiske angriber været fremragende. Også for god til Arsenal, hvis man spørger Jamie Carragher.

- På det her tidspunkt er der ingen tvivl om, at Aubameyang er for god til Arsenal.

Premier League vender tilbage den 17. juni, hvor Aubameyang skal forsøge at lave endnu flere mål. Indtil videre har han scoret 17 mål i ligaen. Den eneste, der har scoret flere er Leicesters Jamie Vardy.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder