SønderjyskE svækket inden Brøndby-kamp
Cheftræner i SønderjyskE Glen Riddersholm må undvære seks spillere i kampen mod Brøndby IF.
SønderjyskE er hårdt ramt af skader og må undvære flere spillere, i aftens kamp mod Brøndby IF, som ellers ofte gør sig gældende i startopstillingen.
Ifølge Tipsbladet har Eggert Jonsson karantæne, og derudover har klubben fem spillere, som er skadet. Spillerne på skadeslisten er Jeppe Simonsen, Rilwan Hassan, Theofanis Mavrommatis, Mads Albæk og Marc Pedersen.
Den jyske klub indtager på nuværende tidspunkt en 11 plads i ligaen og har fire point ned til Hobro IK. I sidste runde inden slutspillet møder SønderjyskE Silkeborg IF, der ligger sidst i Superligaen.