Fodbold nyheder

Fabregas:
Han er den perfekte manager

Af Troels Drasbech

Den spanske midtbanespiller er fuld af roser om sin tidligere manager.

Article image
Ritzau-Scanpix

Jose Mourinho var en utrolig vigtig brik i Cesc Fabregas' karriere, hvilket den spanske midtbanespiller selv har udtalt - endvidere har den 33-årige spanier fortalt, at Mourinho er den bedste manager, som han har arbejdet med. Det fortæller han i et interview med Rio Ferdinand.

- Da jeg var under Mourinho, slog det mig, at han var den manager, der bedst optimerede mit spil.

- Han er den perfekte manager for gode spillere - han fokuserer meget på den psykologiske del, hvilket motiverer dig. I en periode hvor vi vandt alle kampe, fik jeg en besked fra Mourinho - jeg troede, det var en rosende besked, men det viste sig at være en besked, hvori han fortalte os, hvor ringe vi var i den sidste kamp.

- Han har et system, der fungerer utrolig godt, og han vil kun have specifikke spillere til det system, udtalte Fabregas i interviewet. Det skriver spanske Marca.

Mourinho anmodede Chelsea om at hente Fabregas til Stamford Bridge i 2014 oven på en knapt så vellykket retur til Barcelona - han fik fem sæsoner i London-klubben.

Mere om Fàbregas

Mere om Chelsea

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik