Celtic forlænger med talentfuld kantspiller
"The Hoops" forlænger med talentfuld ungdomsspiller.
Celtic har forlænget kontrakten med ungdomsspilleren Brody Paterson, meddeler spilleren selv på sin Twitter-profil. Den nye aftale bliver forlænget med tre år, så den nu løber frem til 2024.
På trods af, at kantspilleren endnu har sin førsteholdsdebut til gode, er talentet glad for kontraktforlængelsen.
- Ekstatisk over at have skrevet en ny aftale med Celtic for de næste tre år - et ekstremt stolt øjeblik for mig selv og familien. Jeg kan ikke vente med at komme tilbage og spille og fortsætte det hårde arbejde, skrev Paterson i forbindelse med offentliggørelsen.
Der er med forlængelsen god grund til optimisme hos 19-årige Paterson, da Celtic-manageren Neil Lennon er kendt for at integrere de unge og talentfulde spillere i førsteholdstruppen løbende.