Fodbold nyheder

De største stadionprojekter i Europa:
Den tragiske historie om Nou Mestalla

Af Christian Bang Jensen

Hvordan er stadionfremtiden for nogle af Europas største klubber? Indkast.dk tager dig på tur rundt i Europa for at se på de igangværende og kommende stadionprojekter.

Article image
Ritzau-Scanpix

Tottenham Hotspur Stadium stod i 2019 klar som et af de mest moderne og vildeste stadions i verden. Real Madrid er i gang med en modernisering af Santiago Bernabéu, der skal føre stadionet ind i det 21. århundrede, men hvilke andre store projekter er i gang i verdenen, og hvad er status på byggeriet? Indkast.dk tager dig i hånden til en rundrejse på Europas byggepladser. Næste stop på rejsen er 350 syd for Camp Nou; Valencia og det berygtede projekt ”Nou Mestalla.” Og hvis man synes Tottenham var længe om at færdiggøre deres nye stadion, skal man bare læse videre.

Nou Mestalla-projektet
I sommeren 2004 er Valencia en sejrsberuset by, som fejrer det andet mesterskab på tre år samt en UEFA Cup-titel efter en 2-0-sejr over Marseille. Derudover har man været i to Champions League-finaler siden det nye årtusind begyndt. Jo, tiderne er gode på den spanske østkyst i appelsinerne og paellaens hjemstavn. Valencia er på toppen af spansk fodbold og selvtilliden har taget bolig i den nyudvalgte præsident Juan Soler, der ser for sig et kæmpe byggeri, der skal gøre byen til et fikspunkt for international fodbold og sende Real Madrid og FC Barcelona langt ud i mørket.

I 2006 annonceres planerne for et nyt stadion. Nou Mestalla – Det nye Mestalla!

Det gamle, mytiske og traditionsrige stadion Mestalla er i Juan Solers øjne blevet alt for lille og slidt for den nye magtfaktor i europæisk fodbold og må og skal udskiftes med en lysende stjerne på stadionhimlen. Præsidenten, der tidligere havde været en driftig erhvervsmand, og hvis far havde været ejendomsspekulant, igangsætter projektet Nou Mestalla, der med sine 75.000 tilskuerpladser og moderne faciliteter i den nordlige ende af byen skal blive et varetegn for klub, by, region og hele Spanien.

Planen for finansieringen er klar. Riv Mestalla ned og byg nye lejligheder på den dyre adresse mellem Avinguda de Suècia og Avinguda de Arago i det centrale Valencia lige udenfor den gamle bydel og sælg dem med en enorm avance. Der blev regnet med, at klubben ved at følge denne plan kunne skrappe ikke mindre end to og en halv milliard hjem, hvilket ville være mere end rigeligt til det halvanden milliard nye stadion. En økonomisk drømmegevist på en milliard kroner ned i lommen på klubben.

Udover en byggegrund til et nyt stadion, købte Juan Soler derfor også et større areal 15 kilometer udenfor byen til klubben nye træningsanlæg, selvom man i forvejen havde et af de bedste træningsfaciliteter i landet.

Arbejdet på det nye stadion skydes i gang i sommeren 2007.



Men fantasier og forventninger til en grænseløs vækst på boligmarkedet var farlige at have i midt 00’er. Det vidste Juan Soler desværre ikke. Da boligboblen brister, og finanskrisen bryder ud står Valencia med store problemer. Byggeriet af Nou Mestalla går i stå, men leje forbliver. Mestalla-grunden kan ikke sælges for den estimeret pris. Faktisk kan den slet ikke sælges, da ingen vil købe ind i projektet. Det nye træningsanlæg bliver aldrig påbegyndt. Klubben, der stod til at blive en magtfaktor, ligger i økonomiske ruiner.

13 år efter står Nou Mestalla stadig som et tomt og øde skelet. Et ufærdigt byggeri som allerede er ved at gå i forfald. En Arena som mere end andet kan sammenlignes med Colosseum i Rom. Ikke på Colosseums storhedstid, men som den ser ud i dag 1000 år efter den sidste gladiatorkamp. Men i Valencia kom vor tids største helte og skurke ikke til slås om hæder og ære.

Nou Mestalla er et levende bevis på utopiske drømme, der oversteg virkelighedens muligheder. Om vanvittige ambitioner og katastrofale konsekvenser.

I 2019 har "Los Che", der stadig spiller hjemmekampene på det gamle Mestalla, fået vendt krisen, og aftaler med banker, byråd og byggemænd er kommet på plads, så stadionet kan stå færdigt. En dag. Dog bliver det i en noget mindre udgave end 2006-planen.

Når det en dag åbner op for Valencias hjemmekampe vil der være plads til 54.000 tilskuere (1.000) mindre end der er plads til på den gamle hjemmebane. Efter den seneste plan bliver det i 2022. Til den tid har projektet stået på i 16 år og kostet klubben milliarder i stedet for at tilføre dem...


Mere om Valencia

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik