LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Christian Bang Jensen

De største stadionprojekter i Europa: Camp Nou

Hvordan er stadionfremtiden for nogle af Europas største klubber? Indkast.dk tager dig på tur rundt i Europa for at se på de igangværende og kommende stadionprojekter
Tottenham Hotspur Stadium stod i 2019 klar som et af de mest moderne og vildeste stadions i verden. Real Madrid er i gang med en modernisering af Santiago Bernabéu, der skal føre stadionet ind i det 21. århundrede, men hvilke andre store projekter er i gang i verdenen, og hvad er status på byggeriet? Indkast.dk tager dig i hånden til en rundrejse på Europas byggepladser. Første stop er Les Cortes-området i Barcelona

Espai Barca-projektet
I april 2014 stemte 72 procent af FC Barcelonas medlemmer for et storstillet projekt ved navn ”Espai Barca.” Et projekt, som ikke bare skulle modernisere Camp Nou, men hele Les Corts-området omkring det 99.000 store stadion samt et nyt mindre stadion til klubben B-hold, kvindehold samt ungdomsholdene ved ”Ciutat Esportiva Joan Gamper” i udkanten af byen.



Projektet blev indledt i 2017, da det første spadestik til Estadi Johan Cruyff blev taget den 14. september og skulle efter planen have været færdig i 2021.

Estadi Johan Cruyff med plads til 6.000 tilskuere ved siden af klubbens træningsfaciliteter og ”La Masia” stod færdig sidste sommer og blev opkaldt efter den legendariske spiller og træner Johan Cruyff.

Det næste skidt i projektet var nedrivningen af det gamle Mini Estadi, ved siden af Camp Nou. Mini Estadi har tidligere huset Barcelonas B-hold, men med det nye Estadi Johan Cruyff er der ingen grund til bevarelsen af den nedslidte miniatureudgave af Camp Nou. Nedrivningen begyndte i september 2019.

Efter nedrivningen af det gamle Mini Estadi er planen at ombygge pladsen foran Camp Nou samt at påbegynde byggeriet af en ny indendørs multiarena, Nou Palau Blaugrana, hvor blandt andet FC Barcelonas håndbold- og basketballhold. Derefter ville en løbende modernisering af Camp Nou blive begyndt, hvor et tag vil omkranse hele stadionet og 6.000 nye tilskuerpladser vil blive bygget, således at Camp Nou i en nær fremtid vil komme op på 105.000 i tilskuerkapacitet. Dette arbejde skulle efter planen være igangsat i starten af 2020, men Espai Barca-projektet er løbet ind i udfordringer.

Klubben har kæmpet hårde kampe med det lokale bystyre om byggetilladelser. Disse skulle der være kommet styr på, men nu melder det økonomiske spørgsmål sig. Byggeriet og hele Espai Barca-projektet var baseret på, at man kunne sælge navnerettighederne til det ”nye” Camp Nou. Det er dog ikke lykkedes at finde en sponser, der vil betale de 4,5 milliarder kroner, navnerettighederne (og byggeriet) koster.

I stedet for salg af navnerettigheder, håber ”Blaugrana” på at kunne låne pengene og sælge navnerettighederne når projektet er færdigt.

Byggeriet er ydermere sat på pause af coronakrisen i Spanien, og planen om et nyt, flottere og mere indbydende Camp Nou og Les Cortes-område med kontorfaciliteter og en ny multiarena i 2021 er ved at skride. I stedet arbejdes der efter en plan, hvor ombygningen af Camp Nou kan begynde til sommer og stå klar i 2024.

Modsat Tottenham kan FC Barcelona stadig spille hjemmekampene på den normale hjemmebane, mens byggeriet står på.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder