Fodbold nyheder

Agenten bekræfter - brasiliansk talent har valgt Manchester City

Af Troels Drasbech

Manchester-klubben har vundet det 17-årige talents underskrift i en transfer-kamp med Barcelona og Bayern.

Article image
Ritzau-Scanpix

Manchester City har købt et hav af forsvarsspillere i de seneste sæsoner, og nu har klubben så godt som sikret sig endnu en i form af det 17-årige forsvarstalent Yan Couto fra brasilianske Coritiba. Det erfarer Manchester Evening News.

Den brasilianske højreback har valgt City frem for Barcelona og Bayern München efter et møde med Guardiola, hvor manageren gav teenageren en tur rundt i klubbens faciliteter samt et indblik i fremtidsplanerne for Couto, hvis han valgte de lyseblå fra Manchester. Det har han efterfølgende gjort, bekræfter Coutos agent, Marcelo Robalinho:

- Vi har valgt at lukke en aftale med Manchester City på grund af deres europæiske projekt samt muligheden for at spille under Pep Guardiola, da han skal være knyttet til førsteholdet, udtalte Robalinho til avisen.

Couto koster Manchester-klubben 90 millioner kroner, selvom den 17-årige højreback endnu har sin førsteholdsdebut for Coritiba til gode. Guardiola var dog så imponeret over Coutos præstationer til U17 VM, hvor netop Brasilien gik hen og vandt, at han ville have spilleren tilknyttet sin trup.

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik